Den 11. august 2022 udkommer “Tænk at eje et ishus”, en bog jeg har skrevet som et bidrag til debatten om plejehjem i dagens Danmark, og som jeg håber vil nuancere synet på plejehjem, deres beboere og personale.
Generelt er plejehjemmene ikke gode nok til at fortælle, hvad det er de kan og lykkes med, hvilke arbejdsopgaver en arbejdsdag består af og hvordan de løser opgaverne. Både de pårørende og folk i almindelighed har et meget svagt billede af det store og fagligt kompetente arbejde personalet på plejehjemmene udfører, og det er en skam.
Bogens ramme er et døgn på et plejehjem, hvor læseren følger både personalet og de 15 beboere.
Vi møder beboere med dårlig hukommelse og eller fysiske skavanker:
- Damen, der har godt humør på trods af mange smerter.
- Manden, der ikke kan finde sin kone.
- De pårørende til en døende.
- Beboeren på 103 år, der næsten ikke kan se, men husker alt.
- De to nabodamer, der småskændes, men alligevel følges ud på tur.
- Den unge social- og sundhedsassistent elev
- Nattevagterne og mange flere.
Foredrag baseret på bogens tema
Jeg holder gerne foredrag om min bog, læser op og/eller tager et emne fra bogen op til debat. Det kan være f.eks. være med udgangspunkt i de pårørendes, beboernes og personalets perspektiv, livet som dement, etik eller andet.
Uddrag fra pressemeddelelsen:
Medierne flyder over med skræmmende historier om, hvordan livets slutning på et plejehjem er fyldt af forråelse og ældre, der hverken bliver set eller lyttet til. Som ergoterapeut har Helle Hammer Mortensen gennem sit arbejdsliv mødt og arbejdet med ældre på plejehjemmene, og de mennesker hun har mødt, har været hendes inspiration til Tænk at eje et ishus, som er 24 fortællinger om beboerne på et plejehjems 1. sal.
Hun følger 15 beboere og de ansatte gennem et døgn og ser hverdagen og livet fra både beboernes, de pårørendes og plejepersonalets perspektiv.
De 24 fortællinger er fiktion, men de er stærkt inspireret af hvert et livstykke blandt både de beboere og de medarbejdere, Helle Hammer Mortensen har lært at kende gennem sine år i plejesektoren.
Uddrag fra bogen:
“Vil du med ud i haven?” Hanne gentager spørgsmålet.
Sonja ser forbavset på Hanne. Hun havde næsten glemt, at hun var på besøg. ”Er det ikke for koldt, Hanne?” Sonja ser tvivlende på Hanne, som står i sin lyseblå jakke og med et orange tørklæde om halsen. Altid er hun så smart.
Hanne smiler tilbage til Sonja. ”Nej, ikke hvis man har det rigtige tøj på. Se her, Sonja. Her er din frakke. Vil du have hat og vanter på også?” Hanne rækker Sonja tøjet. Sonja er blevet så lille, at Hanne må bøje sig ned til hende.
”Nej, ikke vanterne. De kan ligge i lommen. Så kan jeg tage dem på, hvis jeg fryser.” Sonja smiler til Hanne, da hun tager imod tøjet. ”Hvor er det pænt af dig sådan at komme og besøge mig. Jeg er så frygtelig ked af at være her, og jeg husker snart ingenting mere. Det er altså ikke sjovt at blive gammel.”